|
|
Hedeland
Hedelands Veteranbane (HVB) blev grundlagt i 1977, hvor der siden er nedlagt spor, blevet restaureret materiel og bygget værksteder ved hjælp af frivillige hænder. Hedeland smalsporsbane ligger i et naturskønt og rekreativt område ved Hedehusene i de udtømte grusgrave, hvor man i over 100 år har brugt smalspor i området i forbindelse med gravningen og transporter af grus og ler. Banens endelige slutpunkt vil i fremtiden ligge i den nordlige del af Tune, hvorved banen vil have en strækning på 7 km mellem Hedehusene og Tune.
HVB bevarer de smalsporede lokomotiver og vogne, der kommer fra de nedlagte roe-, teglværks- og industribaner, der før var overalt i Danmark.
En kold decemberdag (-7 grader) besøgte vi Hedeland for at få lov at køre med damp.


Et vue fra Hedehusgård station ud mod banen.
Imens der blev gjort klar til turen, rangerede damp lok på området til glæde for fotografer og smalspors-"lovers".


Det er også muligt at komme ind i den store vognhal/remise, hvor meget materiel står opmagasineret,



og hvor publikum kan læse om industribaner og materiel.
Endelig er der afgang ud i det sneklædte landskab.

Alle vogne, lukkede som åbne, var fyldt med forventningsfulde børn og voksne, der skulle ud og finde årets juletræ.


Da vi kun var i Hedeland for togets skyld, blev vi siddende og kørte med retur.

Her ses lok (Da7, DDS) rangere retur.

(Klik på billedet herover for audio/video)
Ved Brandhøj station passerer vi det andet lok (m24, DDS)

Tilbage på Hedehusgård station klargøres lok til en ny tur ud i sneen, mens vi skynder os hjem til den varme kakao.
|